
|
Referater m.m. |
|
Referat Generalforsamling den 25.april 2011 |
|
Formandsberetning |
|
Årsberetning 2010
Velkommen Først hjertelig velkommen til jer alle sammen. Det er dejligt at så mange møder op og tage nu endelig fra – kaffen er gratis.
Formandsskiftet Holmer stoppede jo sidste år umiddelbart efter vores generalforsamling grundet flytning til udlandet – nærmere bestemt til et arbejde som campingpladsleder vest for Husum. Holmer har udført et kæmpearbejde for Rømø Golfklub. Det var især ham der tog slæbet med udformning af vedtægter og brugsaftale. Herudover har han selv opsat vores hjemmeside for stort set ingen penge. Ligeledes var han meget aktiv i bestræbelserne på at få banen åbnet igen efter konkursen – og det lykkedes jo som bekendt d. 1 april 2009. Holmer var selvfølgelig også vidende om, at et rimeligt velfungerede golfanlæg øgede muligheden for at finde en køber til hele centret Han følger stadig interesseret med og har indenfor de sidste måneder sørget for at hjemmesiden er fuld opdateret. På golfbanen var han normal også omgængelig – bare du ikke stod bag ham – ved siden af ham eller skyggede på green. Vi har alle vores små særheder. Men vi skylder ham stor tak og jeg har derfor udnævnt ham som æresmedlem – en gestus som jeg ved at han blev meget glad for. Jeg har derfor taget over - ikke i kraft af særlige kvaliteter, ej heller et brændende ønske om at blive formand, men sådan skulle det altså være. Nu må vi så se at få det bedste ud af det.
Bestyrelsen Efter generalforsamlingen sidste år fik bestyrelsen følgende sammensætning Gunnar Hansen næstformand og hcp. og bane Jytte Hansen turnering og hcp. Jørgen Madsen turnering Jan Bergmann sekretær Jens Jørgen formand og bane Udenfor bestyrelsen har Aage Birk fået posten som kasserer – den kritiske type ”hvorfor dit og hvorfor dat – ingen sammenspist ret her!” Som i kan forstå har Gunnar haft 3 ansvarsområder – det skal i ikke være kede – der er ikke sket noget alligevel. Vores første opgave var at få lavet en aftale med kurator for 2010. Det lykkedes som bekendt og 2010 kørte stort set problemfrit. Her i vinter skulle vi så have en aftale med de nye ejere og det var primært Jan og undertegnede der stod herfor. Efter et par møder og nogle skriverier frem og tilbage blev resultatet så, som jeg sendte til jer i min info mail.
Turneringer Da vi skulle lave turneringsplanen for 2010 var der enighed at reducere antallet pga. for få tilmeldinger. Derfor blev der kun afholdt 5 incl. klubmesterskab. Vi mener at det er et fornuftigt niveau og har planlagt det samme antal for 2011. Vi vil selvfølgelig ikke arrangere nogle matcher der ikke er opbakning til. Igen i år er de alle åbne selvfølgelig med undtagelse af klubmesterskabet.
OOM matchen Igen i år havde vi OoM kørende hele sæsonen nemlig hver onsdag kl 16.00 med mulighed for også spille den om søndagen hvis man var forhindret. Med de penge vi havde fået samlet drog vi til Hof Berg Golfklub ved Leck. Vi havde en dejlig runde på deres flotte skovbane Palle Bach fik som OOM vinder en lille gave og bortset fra lidt forvirring ved bestillingen på restauranten var det yderst vellykket dag.
Sild-tur Omkring første november havde Jørgen Madsen arrangeret en tur til Sild. Jeg mener banen hedder Marina golf. Den lægger lige nord for lufthavnen ved Westerland. Banen har nogle meget smukke huller med meget høje klitter og meget, meget dybe bunkers. Det var et rigtigt udfordrende golfvejr med regn og sjask, men alligevel fik vi en rigtig god tur af det. Vi er spændt på hvad du finder på næste gang Jørgen.
Klubmesterskabet Blev afholdt d 11. september og vi var beskedne 13 deltagere. Grundet det lave deltagerantal havde vi kun en herre- og en damerække. Efter at vi havde spillet 18 huller fik vi en sandwich og 1 vand og spillede herefter 9 huller. Om aftenen mødtes vi så til hyggeligt samvær og præmieoverrækkelse på restaurant Landgangen hvor også vore ægtefæller deltog. Igen en munter og hyggelig afslutning på vores klubmesterskab. En dag som jeg absolut kan anbefale at deltage i.
Herrer Damer Klubmester Jørgen P. Hansen Jytte Hansen Runner up Palle Bach Sine Hansen 3 plads Gunnar Hansen Christine Birk
Medlemmer Vi fik ca. 10 nye medlemmer i 2010. Det skal ikke være en hemmelighed at det er lidt op ad bakke når vi er så få og en lukket centerbygning. Men alligevel er vi en ihærdig lille flok der tager tingene som de kommer og prøver at få det bedste ud af det. I skal have tak for at i bakker godt op og det er mig altid en glæde at komme ud at spille. Skønt vi alle har spillet sammen mange gange er der altid en god tone – en afslappet og humoristisk indstilling til spillet, selvfølgelig enkelte gange afbrudt af hidsig skælden ud – dog altid på en selv. Sådan skal det være. Lidt drilleri og overbærenhed er en vigtig del af spillet. Der er meget vigtig for mig at vi altid optræder venligt og korrekt – også overfor uvedkommende på banen. Hvad skal alt andet være godt for. Der er især 2 der har ydet en særlig indsats i 2010. Ejnar Raaby har været en stor hjælp som banekontrol, en kontrol som han udfører på en afslappet og imødekommende måde. Ligeledes har du sørget for golf bilerne kom i hus hver aften (næsten). Ole Petri har holdt styr på OOM og jeg har forstået at der er opbygget en sindrigt excel regneark så ingen kan unddrage sig. Tak til jer begge 2.
Afslutning Med de nye ejere ser fremtiden lidt mere venlig ud. Jeg vil i hvert fald gerne sige tak for de første måneders samarbejde. Jeg fornemmer klart at begge parter er indstillet på et godt og konstruktivt samarbejde. Ligeledes tak til bestyrelsen for det forløbne år. Det har ikke været nemt, men som det gælder indenfor golfsporten må jo gælde indenfor formandsjobbet: øvelse gør mester!
Jens Jørgen Schmidt formand |
|
Referat Generalforsamling.
Formanden Jens Jørgen Schmidt bød velkommen til ca. 30 fremmødte til årets generalforsamling den 25. april 2010. Generalforsamlingen blev afholdt på Dayz RGW centret.
Dagorden iflg. vedtægter:
1. Valg af dirigent. 2. Formandsberetning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent 5. Forslag fra bestyrelsen 6. Forslag fra medlemmer 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
På valg er Jørgen Madsen Jytte Hansen
Suppleanter Palle Bach Flemming Lassen
8. Valg af revisor 9. Eventuelt
Ad. 1 Palle Bach blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamling er lovlig varslet.
Ad. 2 Formandens beretning blev fremlagt og godkendt.
Ad. 3 Det reviderede regnskab blev fremlagt og godkendt.
Ad. 4 Budgettet for 2011 blev fremlagt og godkendt – det samme gjorde sig gældende for medlemskontingentet.
Ad. 5 Der var ingen forslag.
Ad. 6 Der var ikke indkommet nogen forslag.
Ad. 7 Jørgen Madsen og Jytte Hansen blev genvalgt til bestyrelsen. 1. suppleant Flemming Lassen 2. suppleant Kim Møller
Ad. 8 Birthe Bach blev genvalgt som revisor.
Ad. 9 Der var spørgsmål omkring Greenfee aftaler med andre klubber – pt. ikke muligt. Der blev forespurgt til banemarkeringer samt offentlig vej. Betingelser herfor blev fastsat ved banens åbning og fremgår af scorekortet. Så det er ikke lige til at ændre. Der var et ønske om at få referater m.m. på klubbens hjemmeside – blev positivt modtaget. Der var et ønske om andre matchformer end stableford – vil blive imødekommet. Der var et ønske om at klubmesterskab opdeles i aldersgrupper.
Referent Jørgen Madsen |


|
Rømø Golf KLUB |